Dette website er en del af folkedrab.dk Kontakt Hvem er vi Sitemap Lærervejledning Opgaveoversigt
Søg
Forside

Test din viden
Folkedrab
Folkedrab
Forside>Hvem benægter Holocaust?>Danske benægtere – oversigt>Balder BlogPrint

Balder Blog


Balder Blog fungerer som et slags lager for højreekstremistiske, antimuslimske og antisemitiske artikler, kommentarer, nyhedsbreve etc. Siden henviser til ekstremistiske websider og blogs i både ind- og udland samt reklamerer for ”relevante” artikler og bøger om fx Holocaust-benægtelse. Balder Blogs hovedfokus er ikke Holocaust-benægtelse alene, men bloggen er imidlertid værd at bemærke, fordi den meget ofte opdateres og kommenterer, når der er nyt inden for benægterverdenen.

På siden lægges der ikke skjul på dennes politiske ståsted, hvilket man som læser bliver konfronteret med allerede på forsiden. Her optræder et billede af profeten Muhammed med en bombe i turbanen, et bloddryppende lys pyntet med pigtråd og jødestjerner samt et dannebrogsflag illustreret med påskriften ”I support Denmark”.

Resten af sidens indhold er i samme boldgade, og der gøres ikke noget forsøg på at holde en neutral tone – tværtimod.
 
Hvem står bag Balder Blog?
Det er uklart, hvem der styrer websiden, eftersom det ikke er muligt at finde frem til nogen ”afsenderidentitet”. Det er næppe helt tilfældigt, hvilket nedenstående citat illustrerer:

"Nej, vi er ikke interesseret i TV-interview.
Nej, vi er ikke interesseret i radio-interview.,
Nej, vi er ikke interesseret i telefon-interview.
Nej, vi er ikke interesseret i at møde dig
."


Forsiden på Balder Blog
Forsiden på Balder Blog.


Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab
Strandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk