Dette website er en del af folkedrab.dk Kontakt Hvem er vi Sitemap Lærervejledning Opgaveoversigt
Søg
Forside
Benægtelse af Holocaust Dansk Institut for Internationale Studier

Test din viden
Folkedrab
Folkedrab
Forside>Hvordan benægtes Holocaust?Print

Introduktion: Hvordan?


Holocaust-benægtelse optræder i mange af de medier, vi til hverdag er i kontakt med. Benægtelsen foregår på mange forskellige måder, med varierende intensitet, seriøsitet og gennemslagskraft. Holocaust-benægtelsen har mange forskellige forklædninger, men det er muligt at finde særlige kendetegn i den måde, benægterne argumenterer på, og der er nogle særlige nøgleområder, som benægterne lægger stor energi i.


Benægtelse i dansk regi


Holocaust-benægtelse i Danmark så første gang dagens lys i 1977, men det var først med stiftelsen af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning i 1997, at Holocaust-benægtelsen og -benægterne for alvor blev organiseret og fik fodfæste i Danmark. Selskabet gjorde det muligt for benægterne at koordinere og effektivisere deres indsats, hvilket gav konkret afkast i form af markant taletid i både aviser og på tv.

Symbolnedbrydning


Formålet med benægtelsen er oftest at overbevise andre mennesker om, at Holocaust ikke har fundet sted – eller at bagatellisere Holocaust. Det forsøger Holocaust-benægterne at gøre på flere måder. Dels forsøger de at argumentere på ”akademisk vis”, dels går de bevidst efter at så tvivl om rigtigheden af de kilder, der beviser, at Holocaust har fundet sted. Nogle af kilderne får særlig opmærksomhed, fordi de står som symboler på Holocaust og nazisternes jødeforfølgelse. Holocaust-benægterne forsøger fx at så tvivl om, hvorvidt der fandtes gaskamre i udryddelseslejrene, og om Anne Franks dagbog er virkelig.

Hul argumentation


Det er vanskeligt og ikke altid fornuftigt at diskutere med Holocaust-benægtere. Nogle akademikere mener endda, at man slet ikke bør diskutere med Holocaust-benægtere, fordi man så signalerer, at man tager dem og deres udlægning af Holocaust seriøst. Omvendt skyer benægterne ofte ingen midler i at udbrede deres synspunkter: De har bl.a. lanceret ”undervisningsmateriale” om Auschwitz. Derfor er det – diskussion eller ej – vigtigt at vide, hvordan Holocaust-benægterne argumenterer, og hvor man kan møde dem og deres påstande. For har man værktøjer til at skille deres argumentation ad, finder man hurtigt ud af, at benægternes argumentation ofte er hul og uden hold i virkeligheden.

Læs mere
Benægternes argumentation

Holocaust-benægtelse i Danmark








Billede af Anne Frank, taget i 1942
Billede af Anne Frank.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk