Dette website er en del af folkedrab.dk Kontakt Hvem er vi Sitemap Lærervejledning Opgaveoversigt
Søg
Forside
Benægtelse af Holocaust Dansk Institut for Internationale Studier

Test din viden
Folkedrab
Folkedrab
Forside>Ytringsfrihed>EU-lovgivning om Holocaust-benægtelsePrint

EU-lovgivning om Holocaust-benægtelse


Efter flere års uenighed blev EU-landene i november 2008 enige om et fælles sæt EU-regler, der forbyder Holocaust-benægtelse, hvis benægtelsen er farlig og truende. Det nye sæt regler er udtryk for et kompromis, og reglerne får derfor ikke direkte indflydelse på de enkelte landes lovgivning. Det betyder, at der stadig er forskel på lovgivningen om Holocaust-benægtelse i de forskellige i EU-lande.

Kun forbud, når Holocaust-benægtelse bliver farlig


De nye EU-regler kaldes for en rammeafgørelse, og en rammeafgørelse skal som udgangspunkt sørge for, at det i alle EU-lande bliver kriminelt at benægte eller bagatellisere Holocaust og andre folkedrab eller forbrydelser imod menneskeheden. Men rammeafgørelsen gør ikke selve det at benægte Holocaust kriminelt.

Rammeafgørelsen handler nemlig ikke kun om Holocaust-benægtelse. Den forpligter EU's medlemslande til at kriminalisere ytringer, der har karakter af racisme eller fremmedhad. Det betyder, at rammeafgørelsen kun kræver, at EU-landene gør det strafbart at benægte Holocaust, hvis man med en sådan ytring samtidig opfordrer til fx racistisk vold eller had. Rammeafgørelsen kræver altså ikke, at EU-landene gør det ulovligt at benægte Holocaust. Det er kun, hvis Holocaust-benægtelsen bliver farlig og truende, at man skal kunne straffe folk.

Ingen ny lov i Danmark

En rammeafgørelse er modsat overstatslige EU-regler ikke en decideret EU-lov, og det betyder, at de nye sæt EU-regler ikke har direkte indflydelse på de enkelte landes lovgivning. I stedet skal hvert enkelt land sørge for, at rammeafgørelsen bliver integreret i landets lovgivning.

I Danmark vurderer man, at vores såkaldte ”racismeparagraf” allerede sørger for, at vi lever op til forpligtelserne i den nye rammeafgørelse. Det betyder, at elementerne i rammeafgørelsen ikke skal vedtages som en ny lov i Danmark. I den danske racismeparagraf er det nemlig forbudt i offentlig sammenhæng at true en gruppe af mennesker på grund af deres race, hudfarve, etniske herkomst, religion eller seksuelle orientering. Man kan kun blive dømt ved racismeparagraffen, hvis den racistiske udtalelse er udtalt i en offentlig sammenhæng. Hvis udtalelsen samtidig er led i en propagandakampagne, bliver det regnet for en skærpende omstændighed. Racismeparagraffen kan altså i princippet være med til at straffe Holocaust-benægtere og deres propagandavirksomhed, hvis deres benægtelse kan ses som en form for racisme eller en hetz imod fx religiøse minoriteter.

Indtil videre har der ikke været nogen domsafgørelser om Holocaust-benægtelse i forbindelse med racismeparagraffen, men der er tegn på et stærkere europæisk samarbejde på denne front. I februar 2009 blev en dansk statsborger og en tysk statsborger udleveret til anklagemyndigheden i Frankfurt am Main i Tyskland, fordi de her er anklaget for at have udgivet og distribueret cd’er med stærkt racistiske budskaber og benægtelse af Holocaust.
Følg med i retspraksis for paragraf 266b.
Hvad er en rammeafgørelse?
En rammeafgørelse er en del af det mellemstatslige samarbejde mellem EU-landene og kræver altid enstemmighed mellem medlemslandene. At noget er et mellemstatsligt samarbejde, betyder, at EU-landene fortsat har suverænitet, og en rammeafgørelse er derfor som udgangspunkt kun bindende med hensyn til det mål, der skal nås, og landene må derfor selv bestemme og fortolke, hvordan de lever op til det mål, som rammeafgørelsen tilstræber.






EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af racistiske og fremmedfjendske handlinger
Rammeafgørelsen skal sørge for, at følgende handlinger i alle EU-lande er kriminelle:
"[...] offentligt forsvar for eller benægtelse eller bagatellisering af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller Holocaust, hvis dette er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, når disse handlinger udføres på en måde, som er egnet til at opfordre til vold eller had mod denne gruppe eller et medlem heraf.


Se de relevante EU-dokumenter om rammeafgørelsen






Hvad er ytringsfrihed?
I Grundlovens kapitel 8, paragraf 77 står der følgende om ytringsfrihed: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Ytringsfriheden bevaret?


I Danmark er det altså stadig lovligt at benægte Holocaust offentligt i aviser og andre medier. Det vil også stadig være lovligt at gå med nazistiske symboler, som fx hagekorset. Sådan er det ikke i alle andre EU-lande. I flere EU-lande er det decideret forbudt at benægte Holocaust, men EU-landene har altså ikke kunnet blive enige om at gøre Holocaust-benægtelse strafbart i hele EU.

Lande som Italien, Danmark, Sverige og England har protesteret imod en generel lov imod Holocaust-benægtelse, fordi man har været bange for, at en sådan lov ville være med til at indskrænke ytrings- og foreningsfriheden. Man var bange for, at spillefilm som Roberto Benignis absurde og komiske "Livet er smukt" og Mel Brooks musical "Forår for Hitler" ville risikere at blive udsat for censur. I den endelige rammeafgørelse, som var et kompromis mellem EU-landene, blev det derfor indskærpet, at det ikke var Holocaust-benægtelse som sådan, der skulle kriminaliseres, men kun den form for benægtelse, som kunne ses som trussel eller opfordring til vold imod visse grupper. Derved mente man at have sikret sig imod, at rammeafgørelsen ville indskrænke den enkelte borgers ytringsfrihed.

Hvorfor en fælles EU-lovgivning?


EU-landene har diskuteret muligheden for et fælles EU-forbud imod Holocaust-benægtelse i mange år. Allerede i 2001 præsenterede EU-Kommisionen det første udkast til nogle fælles europæiske juridiske kriterier for, hvordan man i EU-landene skal forholde sig til racisme og Holocaust-benægtelse. Tanken bag EU-Kommisionens forslag var, at det ikke skulle være muligt for nynazister og benægtere at gemme sig i ét land og derfra sprede propaganda til de lande, hvor benægtelse var ulovligt.

Lande som Danmark blev i den sammenhæng kaldt et fristed for nynazister og benægtere, fordi vi i modsætning til fx Tyskland ikke har en decideret lovgivning, der forbyder Holocaust-benægtelse og nazistiske symboler. I løbet af de næste par år blev EU-Kommissionens forslag diskuteret af EU-landenes justitsministre, men da man ikke kunne blive enige om forslagets konkrete udformning, lå sagen stille i flere omgange. I 2005 overtog Luxemborg EU-formandskabet og forsøgte at genstarte forhandlingerne, men først da Tyskland overtog EU-formandskabet i 2007, kom der for alvor skub i sagen.

Tysklands særlige ansvar


Det er ikke tilfældigt, at det netop var Tyskland, der fik sat skub i processen mod en fælles EU-lovgivning imod Holocaust-benægtelse. Tysklands daværende justitsminister, Birgitte Zypries, udtalte, at Tyskland har et permanent ansvar for systematisk at bekæmpe enhver form for racisme, antisemitisme og frygt for fremmede på grund af nazisternes forbrydelser under 2. Verdenskrig. Tyskland er kendt for en meget restriktiv lovgivning imod nazistiske partier og organisationer, nazistiske symboler (som fx hagekorset) og Holocaust-benægtelse som sådan.

Berlin-erklæringen


EU-landene vedtog derfor 25. marts 2007 den såkaldte Berlin-erklæring, hvori der bl.a. står: "Den europæiske integration viser, at vi har taget ved lære af de smertefulde erfaringer, som en historie mærket af blodig konflikt har givet os." Herefter forpligtede EU-Kommissionen sig til at afholde en offentlig europæisk høring om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået af totalitære regimer samt de personer, der offentligt forsvarer, benægter, groft forvrænger eller bagatelliserer sådanne forbrydelser.

Desuden blev EU-Kommissionen endnu en gang forpligtet til at lave et forslag til en rammeafgørelse, der skulle sikre, at Holocaust-benægtelse bliver kriminelt i alle EU-lande. Rammeforslaget blev som tidligere nævnt vedtaget halvandet år efter, i november 2008, og skal nu implementeres i EU-landenes lovgivning.

DIIS, Holocaust og folkedrab – januar 2010

EU's flag foran EU-Parlamentet. De 12 gyldne stjerner, der danner en cirkel på en blå baggrund, symboliserer en forening af de europæiske folk. Tallet 12 er et symbol på fuldkommenhed og enhed og har – selvom mange tror det – ikke noget at gøre med antallet af medlemslande.








Straffelovens paragraf 266b, ”Racismeparagraffen”:
"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed."

Diskutér
  1. Redegør for indholdet i EU’s nye rammeafgørelse og vurdér, om den indholdsmæssigt handler om det samme som den danske racismeparagraf.

  2. Diskutér, hvorfor EU-landene ikke kan blive enige om en fælles lovgivning imod Holocaust-benægtelse. Overvej, hvor stor en rolle landenes historie spiller for deres nuværende politik og lovgivning.

  3. Diskutér, om EU-landenes suverænitet i spørgsmålet om Holocaust-benægtelse bør gå forud for Tysklands ønske om et fælles forbud mod Holocaust-benægtelse?

  4. I Frankrig er det forbudt at benægte det armenske folkedrab. Er det rimeligt, at regeringer vælger, hvilke folkedrab der er forbudte at benægte, og hvilke som ikke er (brug evt. oversigt over lande, hvor det er ulovligt at benægte Holocaust som inspiration)?

  5. I Polen diskuterer man, om der skal være et forbud mod kommunistiske symboler. Læs artikel om, hvorfor Polen overvejer et forbud mod kommunistiske symboler. Er den polske regerings argumenter for forbud identiske med Tysklands argumenter for forbud mod nazistiske symboler?

Læs mere
  • "EU og Holocaust”. Cecilie Stokholm Banke, kommentar i Weekendavisen, 2. februar 2007 
    Kommentaren diskuterer de europæiske landes bestræbelser på at finde en fælles lovgivning, der forbyder Holocaust-benægtelse.

  • Should Holocaust Denial Be Banned? Sabine Seifert i Eurotopics, 18. marts 2007
    Artikel af Sabine Seifert, der opridser og diskuterer den europæiske debat om, hvorvidt man skal kriminalisere Holocaust-benægtelse.


Til top



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk