 |
Læges beretning fra Auschwitz om selektionen og arbejdslivet
"Den skæbnen havde ført til venstre række, blev i gaskammeret forvandlet til et lig få timer efter ankomsten. (Hvis gaskamrene og krematorierne var fulde, blev han skudt og (dernæst, red.) brændt på et ligbål.) Mindre heldig var den, som modstanderen havde udset til den højre række. Han var fortsat dødsdømt, men med den forskel, at han i tre eller fire måneder, eller så længe han holdt ud, var nødt til at underkaste sig al den gru koncentrationslejren havde at byde på - lige til han faldt omkuld, fuldstændig udmattet. Han blødte fra tusind sår. Maven snørede sig sammen af sult, øjnene var hærgede, og han stønnede som en gal. Han trak sin krop over de snedækkede jorder til han ikke orkede mere. Veltrænede hunde gøede efter den elendige, udmagrede krop, og når selv lusene forsvandt fra hans udtørrede krop, var udfrielsens time nær. Hvem var det da - af vore forældre, brødre eller børn - som var heldigst, de som havnede til venstre, eller de der havnede til højre?"
Kilde: Miklos Nyiszli "Auschwitz. A doctor's Eyewitness Account", New York, Fawcett Crest, 1960, ss. 49-50 - her fra oversættelsen i Hans P. Pedersen "Med ryggen mod muren. Antisemitisme før og nu", Proskrift, 1997, ss. 80-81
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
