 |
Kommandant Stangl om ankomsten til Treblinka
Franz Stangl, den frygtede kommandant i først Sobibor og senere Treblinka, fortalte i et interview, lige før han døde af et hjertestop, om hans tid i begge lejre til intervieweren Gitta Sereny. Om hans ankomst til Treblinka, da han skulle overtage lejren som kommandant, fortalte han:
"Jeg kørte derhen med en SS-chauffør. […] Vi kunne lugte det fra kilometres afstand. Vejen løb ved siden af togbanen. Da vi var omkring femten, tyve minutters kørsel fra Treblinka, begyndte vi at se lig langs [bane-]linjen, først kun to eller tre, så flere, og mens vi kørte hen til Treblinka-station, var der hvad der så ud som hundreder af dem, lå bare der, de havde tydeligvis været der i dagevis, i heden. På stationen var et tog fyldt med jøder, nogle døde, andre stadig i live … også det så ud, som det havde været der i dagevis."
[Intervieweren spørger så Stangl] "Men alt dette var vel ikke nyt for dig? Du havde konstant set transporterne i Sobibor?"
[Stangl svarer] "Ingenting som dette. Og i Sobibor - som jeg fortalte dig - kunne man, med mindre man arbejdede i skoven, leve der uden faktisk at se det; de fleste af os så aldrig nogen døende eller døde. Treblinka den dag var det mest forfærdelige syn, som jeg så under Det Tredje Rige" - han begravede sit ansigt i sine hænder - "det var Dantes Helvede," sagde han igennem hans fingre. "Det var Dante kommet til live. Da jeg gik ind i lejren og steg ud af bilen på pladsen [Sortierungsplatz] stod jeg i penge til knæene; jeg vidste ikke, hvilken vej jeg skulle dreje, hvor jeg skulle gå. Jeg vadede i sedler, mønter, ædelstene, juveler, tøj. De var over alt, strøet ud over hele pladsen. Lugten var ubeskrivelig; hundrede, nej, tusinder af lig over alt, i opløsning, i forrådnelse. Tværs over pladsen, i træerne, kun få hundrede meter væk på den anden side af lejren, var der telte og åben ild med grupper af ukrainske vagter og piger - ludere, fandt jeg ud af senere, fra alle steder i landet - slingrende fulde, dansende, syngende, spillende musik …"
Oversat af Brian Mejer Larsen og Peter Vogelsang fra: Gitta Sereny "Into that Darkness", London, 1974; s. 157
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
