Artikel 301 - når ytringsfriheden tilsidesættes
En af grundene til, at så få tyrkere anerkender det armenske folkedrab er, at anerkendelsen simpelthen er forbudt i Tyrkiet. Ifølge artikel 301 i den tyrkiske straffelov er det forbudt at fornærme den tyrkiske nation, og anerkendelse af folkedrabet bliver anset som en fornærmelse. Men på trods af lovgivningen anerkender et stadigt stigende antal tyrkiske intellektuelle og akademikere, at det armenske folkedrab fandt sted. Det kan have store personlige omkostninger.
I fængsel for at anerkende folkedrabet – Taner Akcam
Blandt tyrkiske akademikere er der nærmest total enighed om, at den officielle tyrkiske holdning til armeniernes skæbne i 1915 er korrekt. At tyrkiske akademikeres holdning i så høj grad afviger fra holdningen blandt akademikerne uden for Tyrkiets grænser skyldes delvist, at det er en smertefuld erkendelse, at der er sket grusomheder i ens lands historie. Men det skyldes også, at de pågældende akademikere risikerer at sætter deres professionelle karriere på spil, og værre endnu, at blive retsforfulgt for at fornærme fædrelandet, hvis de taler imod den officielle politik.
Den tyrkiske historiker og sociolog, Taner Akcam, er den mest berømte og velansete tyrkiske akademiker, der har anerkendt folkedrabet. Akcam har især fået international anerkendelse for sin bog ’From Empire to Republic’ (2004), der handler om folkedrabet ud fra et ’gerningsmandsperspektiv’. Hans seneste bog ’A Shamful Act’ (2006), skildrer kronologisk tiden før og efter folkedrabet. Allerede i sin studietid i Tyrkiet skrev han om kontroversielle emner. For et studenterblad skrev han om undertrykkelsen af kurderne i Tyrkiet, med det resultat, at han blev idømt ti års fængsel. Han slap dog ud efter et år og fik politisk asyl i Tyskland, hvor han fortsatte sin akademiske karriere.
Artikel 301
Juni 2005 introducerede Tyrkiet en ny straffelov. Artikel 301 i straffeloven fik international opmærksomhed. Artiklen lyder oversat til dansk: ”Enhver tyrkisk person, som udtrykkeligt fornærmer republikken eller parlamentet, skal straffes med fængsel fra 6 måneder til 3 år”. At anerkende det armenske folkedrab tolkes i Tyrkiet som en fornærmelse mod staten. Især EU forsøger at presse Tyrkiet til at afskaffe artikel 301, fordi den er i modstrid med ytringsfriheden, der giver hvert individ ret til at sige, hvad vedkommende mener.
Dræbt for at skrive om det armenske folkedrab – Hrant Dink
En anden person, der har fået international opmærksomhed i kraft af sin kamp for anerkendelse af folkedrabet, er tyrkisk-armenieren Hrant Dink. Han var redaktør på en armensk-tyrkisk sproget avis, Agos, og blev i 2005 anklaget for at have fornærmet den tyrkiske nation efter paragraf 301. Han tabte retssagen og fik en betinget dom på seks måneders fængsel. Hrant Dink blev i januar 2007 dræbt af en kun 17-årig yderliggående tyrkisk nationalist. Morderen mente, at Hrant Dink skulle dø, fordi han ’havde fornærmet det tyrkiske blod’. At en ung nationalist myrdede Hrant Dink vidner om, hvor følelsesladet emnet er, og hvor stor en fornærmelse det opfattes som at tale højt om det armenske folkedrab i Tyrkiet. Efter drabet samlede der sig over en million tyrkere og armeniere i Istanbul for at vise afsky overfor mordet og for at tage afstand fra tyrkisk nationalisme.
Når en verdensberømt forfatter åbner munden - Orhan Pamuk
En tredie tyrker, som har skabt overskrifter i Tyrkiet og omverdenen, er forfatteren Orhan Pamuk. Han er den mest internationalt anerkendte tyrkiske forfatter, og hans bøger er oversat til over 50 sprog. I efteråret 2006 vandt han Nobelprisen i litteratur. Pamuk skabte røre i Tyrkiet, da han i 2005 udtalte til et schweizisk magasin:“30 tusinde kurdere og en million armeniere blev dræbt i dette land. Og næsten ingen tør tale om det. Derfor gør jeg det.” På grund af disse udtalelser blev Pamuk kaldt i retten for fornærmelser mod den tyrkiske stat efter paragraf 301 (se faktaboks). Retssagen fik international opmærksomhed. EU såvel som organisationer som Amnesty International kritiserede kraftigt, at Pamuk blev anklaget . Sagen blev efterfølgende droppet, officielt på grund af tekniske detaljer. Det er dog sandsynligt, at sagen blev droppet af den tyrkiske højesteret som følge af de kraftige internationale protester. På trods af Pamuks status som den eneste tyrker, der har vundet en nobelpris, er han ikke værdsat af alle i Tyrkiet. Efter mordet på hans ven Hrant Dink, er Pamuk draget i eksil i New York på grund af frygt for tyrkiske nationalister.