• Tolken fra Darfur, Daoud Hari, Lindhardt og Ringhof, 2008.
    Daoud Hari er fra Darfur-provinsen og arbejdede som tolk for udenlandske journalister i Darfur, inden han flygtede til USA. I bogen beskriver han sine oplevelser i Darfur og derigennem Darfur-konflikten og de forfærdelige hændelser, der fandt sted. 
  • Det værste er at dø i stilhed – Stemmer fra Darfur, Haakansson, Malene, Informations Forlag, 2007.
    Malene Haakansson er en dansk journalist, der har været udsendt som nødhjælpsarbejder i Darfur. I bogen sætter hun gennem vidneberetninger og reportager ansigter på civilbefolkningen i Darfur og tager læserne med ud i de enkelte landsbyer og flygtningelejre.
  • Darfur: A Short History of a Long War, Flint, Julie & de Waal, Alex, Zed Books, 2005.
    Julie Flint og Alex de Wall gennemgår Darfurs historie og konflikter og gør rede for de mange forskellige aktørers interesser i konflikten. Forfatterne beskriver detaljeret oprørsgruppernes og Janjaweed-militsens oprindelse og det internationale samfunds reaktioner på konflikten. 
  • Darfur – The Ambiguous Genocide, Prunier, Gérard, Hurst & Company, 2005.
    Prunier beskriver den komplekse konflikt i Darfur ved at se på Darfur i en regional kontekst (det centrale Sahara) og belyse relationen mellem Darfur og regeringen i Khartoum op gennem historien. 
  • A Long Day’s Dying. Critical Moments in the Darfur Genocide, Reeves, Eric, The Key Publishing House, 2007.
    I denne bog analyserer Eric Reeves situationen i Sudan og krisen i Darfur. Han kritiserer det internationale samfund for ikke at gribe ind. 
  • Darfur: Genocide Before Our Eyes, Institute for the Study of Genocide, 2005.
    Undervisningsbog med artikler om Darfur, en ordforklaring og oversigt over websider. Indeholder et kapitel med forslag til, hvordan man kan undervise om Darfur. 
  • The Devil Came on Horseback. Bearing Witness to the Genocide in Darfur, Steidle, Brian & Steidle Wallace, Gretchen, Perseus Publishing, 2007. 
    Brian Steidle var udstationeret i Darfur som observatør for Den Afrikanske Union. I sin bog beretter han om konflikten og den manglende indgriben fra det internationale samfund. 
    Denne bog fås også som lydbog og kan rekvireres på www.barnesandnoble.com
  • Darfur Diaries. Stories of Survival, Marlowe, Jen, Bain, Aisha & Shapiro, Adam, Nation Books, 2006. 
    Bogen er blevet til på baggrund af dokumentarfilmen af samme navn. Den fortæller historien om tre amerikanere, der tog til Darfur for at dokumentere overgrebene på civile. Bogen indeholder vidnesbyrd og personlige historier fra ofrene for konflikten i Darfur. 
  • ”Kan FN bringe fred til Darfur?” IP-monopolet. Tidsskrift for International Politik. Anders Hastrup, 2007.
    I denne korte artikel diskuteres, hvorvidt indsættelsen af FN’s fredsbevarende styrke i Darfur i 2007 ville kunne skabe fred i regionen. 
  • ”Darfur venter stadig på Vesten” IP-monopolet. Tidsskrift for International Politik, Ege, Olga & Berlau, Solvej, 2007.
    I artiklen belyses det internationale samfunds reaktioner på Darfur-konflikten, og hvorfor det tog så lang tid for det internationale samfund at gribe ind.
  • ”Har FN, EU og AU levet op til deres ansvar?” IP-monopolet. Tidsskrift for International Politik, Møller, Birthe Thykier, 2007. 
    I artiklen analyseres det internationale samfunds håndtering af konflikten i Darfur i lyset af Responsibility to Protect-doktrinen, som går ud på, at stater har det primære ansvar for at beskytte civilbefolkningen i væbnede konflikter, og kan de ikke det overgår ansvaret til FN.
  • “Genocide in Darfur”. Genocide Studies and Prevention. An International Journal, July 2006, Vol. 1, No. 1. 
    Dette nummer af tidsskriftet Genocide Studies and Prevention indeholder artikler om Darfur skrevet af forskere på området. Artiklerne omhandler forskellige temaer, fx USA’s beslutning om at kalde Darfur-konflikten for folkedrab, konfliktens kompleksitet og folkedrabene i Darfur og Rwanda i komparativt perspektiv.
  • ”Riget i midten af Darfur-konflikten”. Den ny verden. Tidsskrift for International Studier. Barse, Christian & Biisgaard, Marie, 2007, 40. årgang, nr. 4.
    Artiklen behandler Kinas rolle i Darfur-konflikten med særligt henblik på Kina rolle i FN’s Sikkerhedsråd, hvor der argumenteres for, at Kina ændrede sit fokus og begyndte at arbejde for at finde en løsning på konflikten. 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information