Dokumentarfilm

  • Frontline: Ghosts of Rwanda, 120 minutter, 2004. Denne dokumentarfilm indeholder en række interviews med embedsmænd og diplomater samt øjenvidner til folkedrabet. Filmen er udarbejdet af det amerikanske medieselskab PBS, som også har udfærdiget en undervisningplan til filmen.
    Frontline: Ghosts of Rwanda kan købes hos PBS Shop for Teachers
     
  • I Guds Namn, Peter og Maria Rinaldo, svensk, 58 minutter, 2004.
    God, velresearchet svensk dokumentarfilm om kirkernes rolle i det rwandiske folkedrab, bl.a. med fokus på europæiske katolikkers rolle i at støtte regimet og hjælpe rwandiske gejstlige eftersøgt for forbrydelser under folkedrabet til at flygte.
    Kan købes på http://www.svt.se/.
     
  • A killer’s homecoming, 50 minutter, 2004.
    Dokumentarfilm om Rwanda ti år efter folkedrabet. Handler om en gerningsmand, der har deltaget i folkedrabet, og nu er blevet løsladt fra fængslet. Han vil have sin tutsi-kone og sine børn tilbage, men hans kone har i mellemtiden giftet sig med anden og vil aldrig se ham igen. Hendes ansøgning om skilsmisse er imidlertid aldrig gået igennem, og nu risikerer hun ikke alene at blive dømt for bigami men også tvunget til igen at leve sammen med sin tidligere mand.
     
  • A Good Man in Hell, United States Holocaust Memorial Museum, 13 minutter, 2002.
    Filmen varer kun 13 min. og er et uddrag fra et interview med General Romeo Dallaire, der var øverstbefalende for FN-soldaterne i Rwanda i 1994. Filmen viser billeder fra Rwanda og giver en kort introduktion til folkedrabet. Dallaire rejser en række spørgsmål om menneskehedens moralske ansvar. Velegnet til undervisningsbrug. Filmen er på engelsk uden danske undertekster.
     
  • Gacaca - Living Together Again in Rwanda?, Anne Aghion, 55 minutter, 2002.
    Denne dokumentarfilm sætter fokus på retsopgøret i Rwanda efter folkedrabet og forsøget på at forsone hutuer og tutsier. Filmen følger opstarten på brugen af gacaca – lokale domstole, der som et led i opgøret med fortiden skal dømme skyldige fra folkedrabet i 1994. Gacaca bygger på en gammel tradition for at løse stridigheder i lokalsamfundene, hvor konflikter blev afgjort i landsbyerne af beboerne selv. Instruktøren tilbragte seks uger i Rwanda og interviewede både overlevende og gerningsmænd.
    Gacaca - Living Together Again in Rwanda kan købes her.
     
  • In Rwanda we say… the family that doesn’t speak dies, Anne Aghion, 54 minutter, 2004.
    To år efter filmen Gacaca, living together again in Rwanda? vender instruktøren Anne Aghion tilbage til Rwanda. 16.000 gerningsmænd bliver løsladt efter at have tilstået deres forbrydelser og sonet den maksimale straf. De vender tilbage til deres tidligere hjem, hvor de skal forsøge at genoptage deres liv – side om side med de mennesker, som de har begået forbrydelserne mod.
    In Rwanda we say… kan købes her.
     
  • En republik går amok, Luc de Heusch, Statens Filmcentral, Belgien, 60 minutter, 1996.
    Dokumentarfilm der fortæller om den historiske baggrund for folkedrabet i Rwanda. Via arkivoptagelser og aktuelle interviews fortælles Rwandas historie frem til slutningen af 1800-tallet og op til i dag.
    En republik går amok kan lånes igennem bibliotek.dk og lejes hos Det Danske Filminstitut.

Spillefilm

  • Hotel Rwanda,Terry George, 121 minutter, 2004.
    Den oscarbelønnede film fortæller historien om hotelmanageren Paul Rusesabagina, som hjalp over 1000 tutsier ved at give dem ly på sit hotel. Han må improvisere og bruge list og forhandle med uberegnelige og aggresive mordere. Filmen viser også den vestlige verdens totale svigt.
    Hotel Rwanda kan lånes hos www.bibliotek.dk.
     
  • Sometimes in April, Raoul Peck, 140 minutter, 2004.
    Historien handler om to brødre, der mødes ti år efter folkedrabet. I april 1994 prøver den ene forgæves at få sin tutsi-hustru og sine børn i sikkerhed. 10 år senere forsøger han at komme videre med sit liv, men plages af spørgsmålet om, hvad der er sket med hans familie. Han besøger FN’s krigsforbrydertribunal, hvor hans bror sidder anklaget for at have opfordret til folkedrab. Filmen handler indirekte om FN's manglende indgriben i folkedrabet.
    Sometimes in April kan lånes hos www.bibliotek.dk
  • 100 Days, Nick Hughes, 96 minutter, 2002.
    Den første spillefilm om folkedrabet i Rwanda. Filmen er en animationsfilm, der fortæller historien om en ung tutsi-kvinde og hendes forlovede og deres oplevelser under folkedrabet.
    100 Days kan købes hos Amazon.
 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information