Holocaust
FN’s Folkedrabskonvention blev vedtaget efter 2. Verdenskrig, hvor nazisterne havde forsøgt at udrydde alle jøder i Europa. Disse jødeforfølgelser kalder man Holocaust. Holocaust er det mest ekstreme udtryk i historien for had mod jøder. Nazisternes så jøderne som en mindreværdig race og en trussel mod Tyskland. Derfor forfulgte de jøderne. Ved krigens afslutning var seks millioner jøder blevet myrdet af nazisterne.
Jødisk kvinde og tre børn går mod gaskammeret i kz-og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau © USHMM
Nazisterne raceideologi
Nazisternes jødehad byggede på en racistisk tankegang. De mente, at verdens mennesker var inddelt i racer, og at racerne var placeret i et hierarki. Øverst var den såkaldte hvide ariske race, og nederst var jøderne.
Nazisterne mente, at de laverestående racer forurenede den ariske race og stod i vejen for nazisternes drøm om at skabe et stærkt og overlegent Tyskland med en sund, levedygtig befolkning. Det gjaldt jøder, men også andre grupper som romaer (sigøjnere), homoseksuelle og handicappede.
Nürnberglovene
Uddrag fra Nürnberglovene
Loven om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære forbød:
- Ægteskab eller seksuelle forhold mellem jøder og ikke-jøder
- Ansættelse af ariske kvinder under 45 år i jødiske husholdninger
Med Rigsborgerloven mistede jøder:
- Valgbarhed
- Valgret
- Retten til at besidde et offentligt embede (fx som borgmester eller dommer)
Nazisterne indførte en lang række love, som udskilte jøderne fra det tyske samfund. De mest kendte er Nürnberglovene fra 1935. De bestemte, hvem der var jøde ud fra et særligt system, der beskrev en persons slægt. Ud fra dette system kunne nazisterne beregne, hvem der var såkaldte hel-jøder, halv-jøder og kvart-jøder. Jo mere en person blev opfattet som jøde, desto mere blev han eller hun berørt at de begrænsninger og den forskelsbehandling, som Nürnberglovene satte i værk.
Nürnberglovene forbød fx ægteskab mellem jøder og ikke-jøder. Lovene medførte også, at jødernes frihed gradvist blev taget fra dem. De måtte kun handle i bestemte butikker på særlige tidspunkter, de måtte ikke besidde en lang række erhverv, jødiske børn måtte ikke gå i almindelige skoler, og jøder måtte ikke benytte offentlige parker og transport.
Ghettoer, Einsatzgrupper og koncentrationslejre
2. Verdenskrig brød ud i september 1939, da Hitler invaderede Polen. I de fleste tyskbesatte lande blev der oprettet særlige ghettoer, hvor den jødiske befolkning blev stuvet sammen på alt for lidt plads. Der var akut mangel på mad i ghettoerne, og mange døde af sult og sygdomme. Særlige nazistiske drabsenheder, de såkaldte Einstatzgrupper, udførte massemord på hundredetusinder af jøder i Østeuropa. Nazisterne etablerede også et omfattende lejrsystem med koncentrations- og udryddelseslejre. Efterhånden blev jøder fra Tyskland og de tyskbesatte lande sendt til disse lejre, hvor de enten blev myrdet i gaskamre eller sat til at udføre ekstremt hårdt fysisk arbejde under umenneskelige forhold. I alt døde omkring seks mio. jøder fra hele Europa under Holocaust.
Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret februar 2015
