Medborgerskab i undervisningen

Folkedrab er i sig selv vigtige historiske begivenheder, som markerer væsentlige brud eller forandringer i historiske forløb, og flere folkedrab har fået betydning for, hvordan vores samfund er indrettet i dag. Alene derfor er de værd at undervise om. Det mest kendte eksempel er Holocaust, som har haft store konsekvenser for Tyskland, Europa og Israel. Folkedrab har også betydning for vores opfattelse af, hvad mennesker under særlige omstændigheder er i stand til. 

Et af målene med undervisning om folkedrab er at forstå, hvordan og hvorfor de sker. Folkedrab skal forstås i deres historiske kontekst, men kan med fordel relateres til nutiden. Folkedrab har fx haft indflydelse på grundlaget for, hvordan man i dag fører udenrigs-, asyl- og flygtningepolitik og legitimerer interventioner i konflikter. 

Viden, holdning og handling i fokus

Forebyggelse og handling er principielt altid en mulighed, når individer og samfund står over for menneskerettighedskrænkelser som diskrimination, hadsk tale, hadforbrydelser, massevold og folkedrab. I praksis har ofre for folkedrab dog sjældent haft mange handlemuligheder, ligesom vidner og tilskuere har haft begrænsede muligheder for at gribe ind eller handle. Men forebyggelse og handling forudsætter i det mindste, at den eller de, der forventes eller ønsker at handle, på den ene side kan identificere menneskerettighedskrænkelser og på den anden side har kendskab til de handlemuligheder, der kan bringes i spil, når menneskerettighedskrænkelser skal forhindres. Det kan undervisning om folkedrab bidrage til. 

Medborgerskabs- og menneskerettighedsundervisning

At undervise om folkedrab kan hvile på menneskeretlige principper som lighed, værdighed, deltagelse, integration og selvbestemmelse. Folkedrab er en ekstrem menneskerettighedskrænkelse, og blandt andet derfor kan undervisning om folkedrab ligge inden for det område, der traditionelt kaldes menneskerettigheds- og medborgerskabsundervisning.

Advarselssignaler

Undervisning om folkedrab giver mulighed for at formidle skelsættende historiske begivenheder samt viden om og forståelse af de konkrete folkedrab og deres mangfoldige årsager (økonomiske, politiske, ideologiske m.fl.). Det kan medvirke til at klæde kommende generationer på til at kunne genkende advarselssignaler i form af fx destruktive samfundsmæssige dynamikker, indskrænkninger af bestemte gruppers rettigheder og eksklusionsprocesser baseret på identitetsforskelle. Dette er processer, der potentielt kan resultere i menneskerettighedskrænkelser og folkedrab. 

Modstand

Den historiske tilgang til undervisning om folkedrab kan også vise eksempler på konkrete individuelle og kollektive modstandshandlinger - store som små. Eksempler, der kan inspirere eleverne og bruges konstruktivt og fremadrettet. Ligesom konkrete forebyggelsesinitiativer, konflikthåndteringsbestræbelser og retsopgør kan illustrere, hvordan folkedrab af forskellige aktører på forskellige stadier håndteres. 

Folkedrab, skolen og fagene

Undervisning om folkedrab på grund- og ungdomsuddannelser kan med det medborgerskabsrettede fokus være med til at sikre, at skoler lever op til en vigtig del af deres formål:

At forberede eleverne til deltagelse, medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund og at understøtte åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

En del af målene for ungdomsuddannelsernes mangfoldighed af fag og grundskolens fælles mål for fagene kan også opfyldes i arbejdet med folkedrab. Unges ønske om at forstå, hvordan et folkedrab kan ske, dets forløb og efterspil og de store moralske spørgsmål, der er i spil, engagerer dem intenst og kræver til dels en fler- eller tværfaglig tilgang. Derfor er både samfundsfaglige, kulturfaglige, mediefaglige, psykologiske, filosofiske, historiske og naturvidenskabelige perspektiver og metoder relevante at inddrage i undervisningen, når eleverne skal forstå og analysere forskellige elementer i folkedrab.

Det globale perspektiv

Undervisning om folkedrab kan dårligt undgå at inddrage det europæiske og globale perspektiv. I globaliseringens tidsalder og i et verdenssamfund, der er bundet sammen af og i et vist omfang reguleret af internationale politiske aftaler og institutioner, er folkedrab og optakter hertil samt konsekvenser heraf konstant i fokus og søges håndteret på forskellig vis. Et eksempel er staternes og det internationale samfunds forpligtelse til at gribe ind i forhold til folkedrab, som det er formuleret i FN-konceptet ’responsibility to protect’ (R2P). Også NGO´er, pressen, sociale medier m.m. bidrager til, at massive menneskerettighedskrænkelser fra hele verden løbende dokumenteres og holdes højt på den internationale dagsorden.

Skrevet af Bo Uggerholt Lauritzen, lærer og pædagogisk konsulent, i samarbejde med DIIS 2014.