Kilde: Uddrag fra "Den blodige jul i landsbyen Kravica"

"[…]I denne historisk skæbnesvangre tid beskæftiger serberne sig med fredstidssysler og jordnære problemer, mens muslimerne i stor udstrækning væbner sig og forbereder sig på krig. De udarbejder planer om blokade af serbiske landsbyer og de vigtigste veje. Ved alle SDA’s partiorganisationer i landsbyfællesskaberne fungerer der ”krisestabe”, hvis vigtigste op­gave er at forberede og organisere muslimske væbnede aktiviteter.

Den igangværende krig i Kroatien, hvor man i stor målestok gik til angreb på serberne, greb muslimerne som en lejlighed til at arbejde for deres sag. De agiterede for og samlede frivillige til militær skoling og kamptræning på de breddegrader. Deres fælles kamp, uafhængigt af de indbyrdes forskellige strategiske interesser, gik – hvad serberne angik – ud på det samme: begge satsede på at fjerne serberne fra ”deres midte”. Kroa­terne proklamerede offentligt deres ”historiske territorier” for etnisk rene, og det samme ønskede og planlagde muslimerne i ”deres eget” Bosnien. For at opnå dette mål måtte de sikre sig to ting: skabe fanatiske soldater og skaffe sig flest mulige våben. De vidste, at det ikke ville skorte på hjælp fra udlandet, men også at det ikke var nok at have våben og hadefulde sol­da­ter. De regnede med, at disse to faktorer kun kunne have effekt ved angreb på civile og at det eneste, de kunne, var at sprede frygt blandt civilbefolkningen.  På den måde regnede de med kun i mindre grad at kunne flytte befolkningen, ikke gennemføre en ”etnisk rensning af Bosnien”. 

Til deres endelige radikale mål, en total etnisk rensning af Bosnien, havde de brug for en stærk hær. Derfor forberedte de sig på at opbygge en hær, der var parat til at klare et sammenstød med organiserede militære formationer, som serberne havde, blandt andet på grund af støtten fra JNA, som de betragtede som deres hær. Desuden havde serberne også et stort antal befalingsmænd, og de regnede med støtte fra Serbien, hvis der skulle blive brug for det. Alt dette taget i betragtning agiterede muslimerne for, at deres søn­ner skulle træde ind i Franjo Tudjmans hærenheder – Det kroatiske forsvars­råd (HVO) og Nationalgarden (ZNG). De der gennemførte denne skole ville være hærdet i kamp og kunne udgøre en erfaren kerne i en ”muslimsk garde”, og sideløbende med dette blev der i kommunerne Bratunac og Srebreni­ca også gennemført træning af kommende mujahediner. […] Instruktørerne kom hovedsageligt fra Sarajevo for at udføre denne opgave, blandt andre det tidligere medlem af det serbiske politis specialenheder, Naser Oric.”