Kilde: Uddrag af Josef Stalin beretning om resultaterne af den første femårsplan - januar 1933
Stalin kommer i sin beretning også ind baggrunden for femårsplanen og femårsplanens hovedopgave.
Den første Femaarsplans Resultater
Beretning paa det fælles Plenarmøde for Centralkomiteen og den centrale Kontrolkommission for SUKP (B)
7. Januar 1933
II
Femaarsplanens Hovedopgave og Vejen til dens Virkeliggørelse
Lad os nu gaa til Spørgsmaalet om Femaarsplanens Væsen.
Hvad er Femaarsplanen?
Hvad var Femaarsplanens Hovedopgave?
Femaarsplanens Hovedopgave var at føre vort Land med dets tilbagestaaende, undertiden middelalderlige Teknik over i den nye moderne Tekniks Spor.
Femaarsplanens Hovedopgave var at forvandle Sovjetunionen fra et Agrarland, et svagt Land, der var afhængigt af de kapitalistiske Landes Luner, til et Industriland, et mægtigt, fuldt ud selvstændigt og af den internationale Kapitalismes Luner uafhængigt Land.
Femaarsplanens hovedopgave var at fortrænge de kapitalistiske Elementer helt ved at forvandle Sovjetunionen til et Industriland, at udvide de socialistiske Driftsformer Front og skabe den økonomiske Basis for at ophæve Klasserne i Sovjetunionen og oprette det socialistiske Samfund.
Femaarsplanens Hovedopgave var at skabe en Industri i vort Land, som vilde være i Stand til at nyudruste og reorganisere ikke alene hele Industrien, men ogsaa Transportvæsenet og Landbruget paa Grundlag af Socialismen.
Femaarsplanens Hovedopgave var at føre det lille og splittede Landbrug over i den kollektive Stordrifts Spor, derved sikre Socialismens økonomiske Basis paa Landet og paa den Maade fjerne Muligheden for at genoprette Kapitalismen i Sovjetunionen.
Sluttelig var det Femaarsplanens Opgave at skabe alle nødvendige tekniske og økonomiske Forudsætninger for, at Landet kunde forøge sin Forsvarsevne mest muligt, saa det bestem kan afvise et hvilket som helst Forsøg paa militær Intervention udefra, et hvilket som helst Forsøg paa et militært Overfald udefra.
Hvad var det, der dikterede denne Femaarsplanens Hovedopgave, hvad var Begrundelsen for den?
Det var Nødvendigheden af at likvidere Sovjetunionens tekniske og økonomiske Tilbagestaaenhed, som dømte den til en lidet misundelsesværdig Eksistens; Nødvendighed af at skabe saadanne Forudsætninger i Landet, som vilde gøre det muligt for det ikke blot at indhente, men med Tiden ogsaa de i teknisk og økonomisk Henseende førende kapitalistiske Lande.
Den Betragtning, at Sovjetunionen ikke kan holde sig længe med en tilbagestaaende Industri som Grundlag, og at kun en moderne Storindustri, der ikke blot ikke staar tilbage for de kapitalistiske Landes Industri, men med Tiden ogsaa at overgaa den, kan tjene som et virkeligt og paalideligt Fundament for Sovjetmagten.
Den Betragtning, at Sovjetmagten ikke længe kan være baseret paa to modstridende Grundlag, paa den socialistiske Storindustri, der tilintetgør de kapitalistiske Elementer, og paa det lille Enkeltbondebrug, som frembringer de kapitalistiske Elementer.
Den betragtning, at saalænge Landbruget ikke hviler paa Storproduktionens Grundlag, saalænge de smaa Bondebrug ikke forenes til kollektive Storbrug, er Faren for Kapitalismens Genoprettelse i Sovjetunionen den haandgribeligste af alle Farer.
Lenin sagde:
”saalænge vi lever i et Smaabondeland, er der i Rusland en fastere økonomisk Basis for Kapitalismen end for Kommunismen. Det maa I huske. Enhver, der betragter Livet paa Landet opmærksomt og har sammenlignet det med Livet i Byen, ved, at vi ikke har revet Kapitalismens Rødder op og ikke har undergravet den indre Fjendes Fundament, hans Basis. Denne Fjende støtter sig paa Smaabruget, og for at undergrave ham er der kun et Middel, at give Landets Økonomi, ogsaa Landbruget et nyt tekninsk Grundlag, den moderne Stordrifts tekniske Grundlag…Først da, naar Landet er elektrificeret, naar den moderne Storindustri er skabt som teknisk Basis for Landbruget og Transportvæsenet, først da vil vi sejre endeligt.”
Disse Teser er da ogsaa blevet lagt til Grund for de Overvejelser i Partiet, som har ført til Udarbejdelsen af Femaarsplanen, til Fastlæggelsen af Femaarsplanens Hovedopgave.
Saaledes forholder det sig med Femaarsplanens Hovedopgave.
Man kan imidlertid ikke tage fat paa en saadan storslaaet Plan, lige hvor det falder En ind. For at virkeliggøre en saadan Plan, maa man frem for alt finde Hovedlededt i Planens Kæde, thi først naar man har fundet og faaet fat i Hovedleddet i Kæden, kan man trække alle de øvrige Kædeled i Planen med sig.
Hvad var Hovedleddet i Femaarsplanen?
Hovedleddet i Femaarsplanen var Sværindustrien med dens Kærne, Maskinindustrien. Thi kun Sværindustrien er i Stand til at rekonstruere og stille paa Benene saavel hele Industrien som Transportvæsenet og Landbruget. Med Sværindustrien maatte man da ogsaa begynde Virkeliggørelsen af Femaarsplanen. Følgelig maatte Sværindustriens Genrejsning lægges til Grund for Virkeliggørelsen af Femaarsplanen. Vi har ogsaa Henvisninger fra Lenin herom:
”Redningen for Rusland ligger ikke alene i en god Høst i Bondebruget – det er endnu for lidt – og ikke alene i en god Stilling i Letindustrien, som forsyner Bønderne med Nødvendighedsartikler – det er ogsaa stadig for lidt – vi maa ogsaa have en Sværindustri… Uden at redde Sværindustrien, uden at genopbygge den, kan vi ikke opbygge nogen Industri, men vil uden denne Industri overhovedet gaa til Grunde som selvstændigt Land…Sværindustrien behøver Statssubsidier. Hvis vi ikke finder dem, gaar vi til Grunde som civiliseret Stat – jeg vil slet ikke sige: som socialistisk Stat.”
Genrejsningen og Udviklingen af Sværindustrien er imidlertid en meget vanskelig Sag, navnlig i et saa tilbagestaaende og lidet rigt Land, som vort Land var ved Femaarsplanens Begyndelse, thi Sværindustrien kræver som bekendt vældige finansielle Midler og Tilstedeværelsen af et vist Minimum af erfarne tekniske Kræfter, uden hvilke Sværindustriens Genrejsning i Almindelighed er umulig. Vidste Partiet dette, og gjorde det sig dette klart?
Ja, det vidste det. Og det ikke blot vidste det, men erklærede det højt og tydeligt. Partiet vidste, hvordan Sværindustrien er blevet bygget op i England, Tyskland og Amerika. Det vidste, at Sværindustrien i disse Lande er bygget op enten ved Hjælp af store Laan eller ved Udplyndring af andre Lande eller samtidig paa begge disse Maader. Pariet vidste, at disse Veje er lukkede for vort Land. Hvad regnede det da med? Det regnede med vort Lands egen Kræfter. Det regnede med, at naar vi Sovjetmagten og støtter os paa Nationaliseringen af Jorden, at industrien, Transportvæsenet, Bankerne og Handelen, saa kan vi genneføre det strengeste Sparesystem for at akkumulere de nødvendige Midler til Sværindustriens Genrejsning og Udvikling. Partiet sagde direkte, at dette Værk vilde kræve alvorlige Ofre, hvis vi vilde naa Maalet. Partiet regnede med at skabe dette Værk med vort Lands indre Kræfter, uden tyngende Krediter og Laan udefra.
Lenin sagde herom:
”Vi maa stræbe efter at opbygge en Stat, hvor Arbejderne bevarer førerskabet over Bønderne, Bøndernes Tillid, og med den størtse Sparsommelighed i deres sociale Forhold udsletter alle Spor af Overflod, af hvad Art de end maatte være.
Vi maa lade den størst mulige Sparsommeligehed raade i vort Statapparat. Vi maa udslette alle de Spor af Overflod, der endnu i saa stor Maalestok har holdt sig fra det tsaristiske Rusland, fra dettes bureaukratisk-kapitalistiske Apparat.
Vil det ikke blive et Bondebegrænsethedens Herredømme?
Nej. Naar vi bevarer Arbejdeklassens Ledelse af Bønderne, vil vi ved at gennemføre den største, den allerstørste Sparsommelighed i vor Statshusholdning faa Mulighed for at opnaa, at enhver Besparelse, selv den mindste, bevares for Udviklingen af vor Store Maskinindustri, at Elektrificeringen, af den hydrauliske Tørvefremstilling, for Færdigbyggelsen af Volkhofstroj o.s.v.
Paa dette og kun paa dette bygger vi vort Haab. Kun da vil vi, for at udtrykke sig billedligt, være i Stand itl at sadle om fra en Hest til en anden, nemlig fra Bondens; Musjikens, Usselhedens Hest, fra den for et rutineret Bondeland beregnede Spareøkonomiens Hest – til den Hest, som Proletariatet vil og maa skaffe sig: den store Maskinindustri, Elektrificeringen, Volkhostroj o.s.v.”
At sadle om fra den udmarvede Bondehest til den store Maskinindustriens Hest – det var Maalet, som Partiet forfulgte ved Femaarsplanens Udarbejdelse og ved sin Stræben efter dens Virkeliggørelse.
Indførelsen af den strengeste Sparsommelighed og Akkumulation af de for Finansieringen af vort Lands Industrialisering nødvendige Midler – det var den Vej, der maatte slaas ind paa for at naa til Sværindustriens genrejsning og Femaarsplanens Virkeliggørelse.
En dristig Opgave? En vanskelig Vej? men vort Parti hedder netop Lenins Parti, fordi det ikke har Ret til at frygte Vanskelighederne.
Ja, endnu mere. Partiets Overbevisning om Muligheden af at virkeliggøre Femaarsplanen og Troen paa Arbejderklassens Kræfter var saa stærk, at Partiet fandt det muligt at stille sig den Opgave at virkeliggøre dette vanskelige Værk ikke paa fem Aar, som Femaarsplanen forlangte det, men paa fire Aar, egentlig paa fire Aar og tre Maaneder, naar vi regner Ekstrakvartalet med.
Paa dette Grundlag opstod da ogsaa den berømte Parole:” Femaarsplanen paa fire Aar.”
Og hvad skete der?
Kendsgerningerne har siden vist, at Partiet havde Ret.
Kendsgerningerne har vist, at uden denne Dristighed og uden denne Tro paa Arbejdeklassens Kræfter havde Partiet ikke kunnet tilkæmpe sig den Sejr, som vi nu med Rette er stolte af.